Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Lasse Friis

Nyt FA-Cup format medfører stor kritik - Ødelægger turneringen!

FA har bestemt, at de fjerner de såkalde Replays i FA Cuppen helt. Herudover skal alle kampene spilles i weekenden fra næste sæson.

Det engelske forbund FA har besluttet, at der fra næste sæson ikke skal spilles omkampe i den engelske pokalturnering. Det har medført stor kritik fra fans og journalister, der er bange for, at det kan ødelægge rigtig mange engelske klubber. 

Kritikken skyldes, at kampene i FA-cuppen har stor økonomisk betydning for små klubber i England. Hvis de laver et godt resultat og spiller uafgjort mod en større klub, så skal kampen spilles om, hvilket betyder, at de kan afholde endnu en kamp og tjene gode penge på det. 

Fans er derfor bange for, at ændringerne vil medføre, at mange små engelske klubber bliver presset økonomisk af ændringerne, da de går glip af den omsætning, som kampene giver til de små klubber.

De store Premier League klubber er derimod meget tilfredse med ændringerne, da det betyder for dem, at de skal spille færre kampe i sæsonen. Der er dog meget delte meninger, da mange mener, at en kamp eller to mod et lavere rangerende hold ikke burde være den helt store belastning relativt til, hvad de kampe betyder for de små klubber. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER