Simon Poulsen - 'own goal'
Simon Poulsen fortæller i et eksklusivt interview med Indkast.dk blandt andet om skadeshelvedet, målet om en storklub, landsholdet, og noget mange – desværre – forbinder med ham – den fatale brøler mod Holland.
Alt så ud til at gå som smurt for Simon Poulsen, da han i Sydafrika sammen med Patrick Mtiliga skulle forsvare de danske farver på den så omdiskuterede venstre back. Under slutrunden blev den tidligere FC Midtjylland-spiller førstevalget, hvor han flere gange viste prøver på sine kvaliteter – både fremad af banen og i det defensive.
Efter VM fik Poulsen så det velkendte ordsprog – højt at flyve, dybt at falde – at føle, da en skade satte en stopper for den ellers så positive udvikling. Nu er den 26-årige back så endelig kommet sig over skadeshelvedet, og han er klar til at tage kampen i Holland hos AZ Alkmaar.
- Jeg mærker ikke noget til det mere, men det er klart, at når jeg var ude i samlet fire måneder, så tager det noget tid at komme tilbage. Men jeg håber da, at når jeg kommer helt op i gear, kan jeg få min stamplads tilbage, udtaler Simon Poulsen til Indkast.dk.
Skaden blev desværre en stopklods for et spring videre til en større klub end AZ, men et skifte efter Sydafrika var ikke noget, Poulsen tænkte yderligere over.
- Det er ikke noget, jeg har koncentreret mig, i og med jeg egentlig nåede ikke at komme mig over VM-oplevelsen, før jeg blev skadet.
Han indrømmer dog, at drømmen om et skridt op ad den europæiske rangstige er intakt.
- Det tror jeg, de fleste fodboldspillere har. Det har jeg selvfølgelig også. Det er klart, på et eller andet tidspunkt kunne jeg godt tænke at prøve kræfter på et endnu højere niveau.
Skridtet videre er ikke bare drømmescenarie for Poulsen, men AZ-spilleren ser det som værende et realistisk mål.
- Det gælder om at tro på sig selv, og det gør jeg også. Jeg mener selv, jeg har kvaliteterne til at kunne udvikle mig til at blive en god spiller på et endnu højere niveau.
Han lignede på landsholdet et klart førstevalg for fremtiden, men igen var det skaderne, der spillede et puds, så det unægtelig bliver svært Simon Poulsen at komme i betragtning mod Norge til marts – medmindre spilletiden kommer.
- Det er kun Morten, der ved det, men omvendt gælder det selvfølgelig om at spille kampe for sit klubhold for også at være i form til at yde det optimale på landsholdet. Det ser jeg som noget naturligt - det er Mortens valg.
Poulsen er dog ikke i tvivl om, han er den rette mand på venstre backen, når han er på sit højeste niveau.
- Ja, det synes jeg, svarer han.
En VM-slutrunde er noget enhver dreng drømmer om. Der blev derfor naturligvis ikke sparet på superlativerne omkring oplevelsen i Afrika, da Indkast.dk spurgte ind til det store show. Specielt duellen mod en af verdens største stjerner bliver næppe glemt foreløbigt.
- Det er klart, at det var en fantastisk oplevelse at få lov til at spille VM. Generelt hele oplevelsen var stor i sig selv. Der var mange dygtige spiller. Vi mødte jo både Holland, Cameroun og Japan, tre hold med gode spillere, men da vi spillede mod Cameroun havde jeg et par dueller mod Eto'o (Samuel, red.).
VM var desværre ikke kun en dans på roser for hverken Danmark eller Simon Poulsen. Specielt én hændelse – den 14. juni 2010 lidt over 15.30 – vil for mange altid være synonym med Simon Poulsen.
0-0 ved pausen. Danmark har spillet en ganske udmærket førstehalvleg. 2. halvleg er lige fløjtet op. Robin van Persie kommer til baglinjen, hvor han sender en relativt ufarlig bold ind i feltet, som bare skal heades væk af en upresset Simon Poulsen. Danskeren mistimer bolden, og efter at have ramt Daniel Agger i ryggen, går bolden i mål. 1-0 Holland.
- Det, ja, jeg prøver at glemme den der. Det er noget tid siden nu, og jeg prøver ikke at hænge mig i den mere. Jeg har ingen mareridt, men det er da klart, at det aldrig er sjovt. Især ikke på sådan en scene, afslutter en lidt grinende Simon Poulsen overfor Indkast.dk, da vi spørger ind til den fatale brøler.
Et lille grin, som man også så på ham, sekunderne efter Holland havde bragt sig foran – et lille grin, som nok mere skal betragtes som en facade. Gemt bag ligger ærgrelsen og frustrationerne over, at hver gang en fodboldfan vil søge efter 'Simon Poulsen' på Google eller Youtube, kommer dét, som ingen fodboldspillere vil sættes i forbindelse med, op som første resultat:
'Own goal'.