Sebastien Squillaci – Toto eller pizza
Det kunne lyde som navnet på en Pizza nr. 12 fra den lokale pizzamager, men væn jer til navnet på den franske landsholdsspiller, som er Arsenals seneste indkøb, sikret i minutterne inden transfervinduet smækkede i.
Sebastien Squillaci slår op på sportssektionen af den engelske avis The Guardian, hvor et billede af Carlos Vela illustrerer kamprapporten fra Arsenals 4-1 sejr over Bolton.
- Hvor mange pasninger lavede vi i opspillet til det fjerde mål? spørger Squillaci journalisten, der kigger tilbage med et vantro blik.
- 24, lyder svaret fra Squilacci, der ikke har i sinde at vente, indtil journalisten har gættet sig hele vejen op til det rigtige tal.
- Det er jo fantastisk! Jeg fik min debut i denne kamp og var på banen, da Carlos Vela scorede. Jeg husker, at jeg undervejs tænkte over, hvor mange gange bolden faktisk kørte fra én Arsenal fod til den næste. Det føltes som en evighed, og selv da jeg så highlights i BBC Match of The Day om aftenen, fattede jeg stadig ikke opspillet til Velas mål, men det er nøjagtig derfor, jeg skiftede til Arsenal. Det er den slags fodbold, jeg altid har drømt om at spille, og det er den slags fodbold vores tilhængere gerne vil se!
Målrettet karriereplanlægning
Ovenstående historie fortæller næsten lige så meget om 30-årige Sebastien Squilacci, som den fortæller om Carlos Velas fine mål i sejren over Bolton, men der er masser af andre spændende ting at sige om den stærke forsvarsspiller, der med 21 landskampe for ”Les Bleus” ville have været en del af Domenechs trup til VM i Sydafrika, hvis en alvorlig ankelskade ikke havde ødelagt hans forårssæson i Sevilla.
Squillaci har som én af de få fodboldspillere tilrettelagt sin karriere temmelig målrettet. Født i Toulon ville den naturlige sportsgren for den unge Sebastien have været rugby, men som 5-årig startede han sin fodboldkarriere i Toulon. Monaco's reservehold blev næste station, og for at få førsteholdserfaring blev han udlejet til korsikanske AC Ajaccio, indtil han var klar til at bryde igennem på Monaco's førstehold. Hans ophold i Monaco kulminerede med en Champions League finaleplads, hvor kun ”The Special One” og Porto forhindrede ham fra den ultimative titel.
Herefter var der bud fra nær og fjern efter Squillaci, men han valgte en fortsat karriere i Lyon, og tilføjede dér to franske mesterskaber til sin samling. Herefter var han klar til internationale udfordringer og valgte Sevilla FC i Spanien. I Sevilla kunne Seb tilegne sig et nyt sprog og en ny kultur, samtidig med at han kunne fortsætte det flydende pasningsspil med direkte målsøgende spil langs jorden, som han fortsat er så stærk tiltrukket af.
Også i målscorerens rolle
Toto, som Squillaci kaldes af sine venner, på grund af navneligheden med den italienske topscorer fra VM i Italien i1990, Toto Schillaci, er bevidst om sine stærke såvel som svage sider.
- Jeg er vel det der kaldes en proper forsvarsspiller. Jeg er aggressiv og hård i nærkampene, god i hovedspillet, og jeg søger altid det simple spil langs jorden. Jeg scorer som regel et par mål pr. sæson på hovedstød – ofte efter dødbolde, og det giver blod på tanden at komme på måltavlen fra tid til anden. Jeg har brug for at arbejde hårdere end mange af mine meget talentfulde tekniske kolleger her i Arsenal, men som 30-årig har jeg stadig mine bedste år foran mig. Jeg har stadig meget at lære og mange nye kvaliteter at tilføje min værktøjskasse, fortæller Sebastien, som er flyttet til London med sin kone og sin søn.
- Min 2-årige søn var netop begyndt at sige sine første spanske gloser, og min kone elskede det spanske vejr, men jeg kunne ganske enkelt ikke lade mulighed gå fra mig, da min agent fortalte, at Arsenal var ude efter mig. Dette er en af de største klubber i verden og er et drømmeskifte for mig. Emirates Stadium er fantastisk, Wenger er en legende, træningsfaciliteterne er enestående, og byen London er jo noget særligt. Jeg er sikker på at min kone også kommer til at elske det, afslutter Squillaci med et grin.