Tilfreds ten Hag: En af de bedste unge spillere, vi kunne få
Erik ten Hag udtrykker tilfredshed over, at Manchester United fik fat i Mason Mount.
Mason Mount kom til Manchester United i sommer og har siden lavet en assist i 12 kampe for The Red Devils.
Manchester United-manager Erik ten Hag udtaler ifølge The Daily Briefing, at den 24-årige englænder var en af de bedste unge spillere, de kunne få i sommerens transfervindue.
- For mig var Mason Mount en af de mest attraktive unge spillere i Premier League med et år tilbage af sin kontrakt. Det var en stor mulighed for at signe en virkelig god 24-årig spiller.
Mount og Manchester United skal lørdag op mod Bournemouth på Old Trafford.