Michael Ehrhorn

Fredagens engelske rygter

Der er godt gang i rygtemøllen rundt omkring i det engelske, og vi ser nærmere på de seneste meldinger.

Manchester United åbner op for, at man vil lytte til tilbud på Casemiro og Raphael Varane. Erik Ten Hag prøver at sætte sin trup lidt på skrump. (Independent)

Evertons 21-årige forsvarsspiller Jarrad Branthwaite er på ønskelisten i Tottenham, hvor Ange Postecoglou også har kig på Crystal Palace-spilleren Marc Guehi. (Sky Sports)

Liverpool holder tæt øje med Maxence Lacroix. Den 23-årige Wolfsburg-spiller kan dække ind for den skadede Joel Matip. (Sun)

Chelsea har tænkt sig at afvise ethvert tilbud på Armando Broja. Den albanske angriber på 22 er ellers eftertragtet i januar, og særligt Fulham vil gerne have ham. (Football Insider)

Fulham kigger også på talentfulde Andre fra Fluminense, hvis Joao Palhina smutter til januar. (Telegraph)

Arsenal-manager Mikel Arteta vil vinke farvel til Thomas Partey, mens han vil kaste sig ind i kampen om Joao Palhina. (Mirror)

West Ham United og Chelsea FC fører an i kampen for at hente Rayan Cherki i Lyon. Offensivspilleren er eftertragtet og franskmændene er klar til at lade ham gå. (Footmercato)

Wolves-spilleren Jonny Otto kan være på vej ud efter en episode til træning senest. Der er dog sat et forsoningsmøde op. (Express & Star)

Den franske målmand Mike Maignan overvejer sin fremtid i AC Milan, og det kunne godt ligne et exit. Chelsea, Bayern og PSG står alle klar. (90min)