Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Tidligere Sønderjyske-profil har tur i den: Drømmen er Premier League

Siger navnet Haji Wright dig noget? Den tidligere Superliga-kending har fut i karrieren, og han har store drømme om at spille Premier League en dag. En drøm som ikke syntes så langt væk endda.

Sønderjyske og Premier League. Det er ikke hverdagskost, at det nævnes i samme sætning. Men for den tidligere Sønderjyske-angriber Haji Wright er det dog den nu ikke så urealistiske ambition, at Premier League bliver destinationen for ham en dag.

Den 25-årige amerikanske angriber med fortid i Haderslev spiller aktuelt for Coventry i Championship. Wright havde dog også en fantomsæson i Sønderjyske tilbage i 2020/21-sæsonen, hvor han bankede 11 Superliga-mål ind. 

Nu har Sky Sports så lavet et længere interview med den fremadstormende angriber om karrieren, som har taget fart siden tiden i dansk fodbold:

-Jeg kan tale flydende tysk, og jeg nød tiden meget. Jeg voksede som både spiller og menneske der. Jeg lærte meget om spillet, og det var godt for mig. Men England har altid været målet for mig. Det har altid været min drøm at spille her. Jeg sætter pris på kulturen og spillestilen. Intensiteten i spillet er ret lignende Tyskland.

Sådan lyder det blandt andet fra Wright om sit flotte karriereforløb indtil videre. Starten på amerikanerens fodbolddrøm i Europa begyndte i Schalke i 2016, og siden da har karrieren budt på ophold i Venlo, Sønderjyske, Antalyaspor og nu Coventry.

Og særligt efter tiden i Sønderjyske har Wrights karriere taget fart. I Antalyaspor lavede han henholdsvis 15 og 14 ligamål i sine første to sæsoner, inden han blev solgt til Coventry før denne sæson.

Målformen har han desuden taget med sig til Coventry. Her har han lavet fem ligamål i 19 optrædener, og har hurtigt tilkæmpet sig en startplads.

Så amerikaneren udlever altså på mange måder fodbolddrømmen i Europa, og er desuden også blevet et aktiv for USA, som han scorede for imod Holland ved VM i Qatar for et år siden. Wright sætter følgende ord på de vilde landsholdsoplevelser:

-Det føltes uvirkeligt. Jeg er selvfølgelig vokset op med at se VM, og det var svært at forestille sig, at man selv skulle stå der en dag. Så at komme dertil, spille og score. Når jeg ser tilbage på det, så var det virkelig en stor drøm på mange måder. Det gav mig en masse selvtillid i forhold til mine fodboldevner.

Wrights landsholdskarriere er dog dykket lidt siden Qatar, da han ikke har spillet nogle kampe for USA siden. Men Wright håber dog på, at gode præstationer i Coventry vil tvinge landstræneren Gregg Berhalter til at kigge hans vej igen.

Coventry ligger aktuelt nummer 17 efter 19 spillerunder i Championship, så vejen til Premier League for den tidligere Superliga-kending er fortsat lang. Men drømmen lever for den unge amerikaner, som er i sin bedste fodboldalder.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER