Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Anton Kirkegaard

Medie: Manchester United har fundet køber til uønskede stjerner

Manchester United har efter sigende fundet Jadon Sancho og Donny van de Beeks næste destination.

Efter flere rædselsfulde år hos de røde djævle er tiden måske endelig løbet ud for Donny van de Beek og Jadon Sancho, som begge rygtes videre.

 

Transfervinduet åbner først efter årsskiftet, men ifølge det italienske medie Corriere Dello Sport øjner Juventus allerede chancen for at hente den upopulære Manchester United-duo.

 

Ifølge mediet ville 226 millioner kroner være nok til at sikre begge spilleres underskrift. Dette ville være et enormt tab for Manchester United, som hentede duoen for samlet 924 millioner kroner.

 

De to spillere har begge været udfordret siden de ankom til Manchester United, men denne sæson har mildest talt været dårlig for duoen, som tilsammen har spillet 97 minutter.  

 

Sæsonen har været specielt udfordrende for den stadig blot 23-årige Jadon Sancho, som havde en offentlig strid med Erik Ten Hag i efteråret. Den hollandske manager kritiserede Sanchos “præstationer i træning”, hvorefter Sancho svarede igen med at påstå at han var blevet holdets “syndebuk”.

 

Jadon Sancho har ikke spillet for Manchester United siden d.26 august.

 

 

 


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER