Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Mandagens internationale rygter

Thomas Müllers fremtid er oppe i luften, og derudover forventes FC Barcelona at skille sig af med garvet venstreback. Her følger mandagens internationale rygter.

Juventus’ 20-årige angrebstalent Matias Soule som i øjeblikket er udlånt til Frosinone, tiltrækker sig interesse fra Premier League. Newcastle skulle stå forrest i køen i jagten på den unge argentiner. (Gazetta dello Sport)

Den 23-årige Nice-forsvar Jean-Clair Todibo er fortsat et varmt transferemne i Manchester United til januar. (Sky Sports Germany)

Atletico Madrids præsident Enrique Cerezo har udtalt, at den formstærke angriber Joao Felix kommer til at vende tilbage til Madrid, hvis ikke FC Barcelona lander en permanent aftale med den 24-årige portugiser. (Goal)

Den erfarne Bayern München-legende Thomas Müller er blevet sat i forbindelse med et skifte til Manchester United. Det sker i lyset af, at den 34-årige tysker er blevet opfordret af en anden Bayern-legende, Lothar Matthäus, til at søge mere spilletid andetsteds. (Sun)

Det tyder dog på, at Müller i stedet vil forlænge sin kontrakt med Bayern til 2025, og klubbens sportsdirektør Christoph Freund presser på for, at Müller lander en ny aftale. (Sky Sports Germany)

FC Barcelonas 32-årige forsvarsreserve Marcos Alonso ønsker ikke at forlænge sin kontrakt, som udløber i sommeren 2024. Det tyder derfor på, at venstrebacken i stedet enten vil søge en retur til Premier League eller skifte til det saudiarabiske, når hans kontrakt udløber. (Sport)
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER