Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Kristian Spinding Andersen

Landsholdsstopper på blokken i Premier League klub

Victor Nelssons ophold i tyrkiske Galatasaray er gået i stå, men nu er en mulig udvej måske at finde i Premier League.

Wolves har udvist interesse for at hente den danske midterforsvarer, Victor Nelsson, i den tyrkiske mesterklub, Galatasaray.

Til trods for interesse flere steder, lykkedes det ikke for den tidligere FCK’er at gennemtvinge et skifte i sommer, og derfor skulle danskeren efter sigende have instrueret sin agent til at finde en ny destination til januars transfervindue.

Sådan fremgår det i en nylig rapport fra det tyrkiske nyhedsmedie, Akşam.

Nelssons ophold i det tyrkiske har ramt en mur, efter han i oktober udtalte, at han ikke har interesse i at forlænge sin nuværende aftale, der har udløb i 2026. Siden da er det kun blevet til en enkelt start for landsholdsstopperen.

Ifølge Akşam har Wolves holdt øje med situationen, og forventes at komme med et bud, når vinduet åbner i januar.

Galatasaray har dog ikke i sinde at lade danskeren gå billigt, og derfor er det mest sandsynligt, at handlen bliver struktureret som en lejeaftale med en efterfølgende købsoption til sommer.

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER