Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Nico Gam

Nelsson henvist til bænken: PL-klub meldes interesseret i danskeren

Victor Nelsson har fået minimalt med spilletid i indeværende sæson i tyrkiske Galatasaray, og nu er et januar-skifte på tale, hvor PL-oprykkerne fra Luton Town skulle være interesseret.

På trods af at være i klubbens startopstilling i 33 ud af 36 kampe i den tyrkiske Super Lig i sidste sæson, er danske Victor Nelsson blevet henvist til bænken i den tyrkiske storklub Galatasaray. Den tidligere FCK-spiller har blot været i startopstillingen én gang de seneste to måneder. 

Siden ankomsten af den tidligere Tottenham-spiller Davinson Sanchez har den danske centerforsvar måtte se meget til fra bænken. Derfor går rygterne også på, at et muligt januar-skifte skulle være under opsejling, og her skulle Luton Town være interesseret i den 25-årige dansker. 

Ifølge mediet LutonToday kædes Luton sammen med en potentiel lejeaftale med Victor Nelsson i januars transfervindue. PL-oprykkerne har dog i forvejen to spillere på lån i form af Issa Kabore (Manchester City) og Albert Sambi Lokonga (Arsenal), og de er nødsaget til at opsige en af disse låneaftaler, hvis de vil leje Nelsson i Galatasaray. Det skyldes, at PL-klubber kun må låne to spillere ad gangen. 

Victor Nelsson var udtaget til landsholdssamlingen, men fik dog ingen spilletid i kampene mod Slovenien og Nordirland. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER