Vi har skrevet om Chido Obi flere gange her på Indkast, da det danske stortalent har leveret nogle meget imponerende ting kort inde i sin fodboldkarriere.
I dag er ingen undtagelse for den blot 15-årige angriber. Arsenals U16-mandskab smadrede Liverpools ditto med hele 14-0 lørdag eftermiddag.
Chido Obi stod som kampens helt store oplevelse, da den høje dansker lavede hele 10 mål for Arsenal.
Obi har allerede været med til førsteholdstræninger i Arsenal og han er en del af Arsenals U19-hold, der deltager i UEFA Youth League.






























