Daniel Ehmsen

Utrolig smukke scener: Luis Diaz fejrer to mål med sin far

En meget ulykkelig situation er blevet vendt til noget positivt.

Det er formentlig ikke gået manges næse forbi, at den  colombianske Liverpool-stjerne Luis Diaz har været igennem en svær tid, da hans forældre blev kidnappet tidligere på måneden. 

Selvom faren var fanget i en lang periode, så er han nu frigivet og i nat dansk tid, kunne han se sin søn brillere på fodboldbanen. I VM-kvalifikationskampen mod Brasilien vendte Luis Diaz egenhændigt et truende nederlag til en flot sejr. 

Efter kampen var det også en meget følelsesladet stjerne der blev fanget til et interview: 

- Ja, jeg tænkte på min far hele tiden ude på banen. Han har altid den rigtige mentalitet i svære momenter. 

- Denne sejr og disse mål er for ham.

Du kan se det udlignende mål og den meget rørende fejring efterfølgende her: