LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Fremtidig landsholdsstjerne? Stort dansk Arsenal-talent med to nye scoringer

Arsenals 15-årige danske angrebstalent, Chido Obi, fortsætter med at imponere, og scorede senest to gange for det danske U17-landshold i holdets EM-kvalifikationskampe.

Flere og flere unge danske fodboldtalenter vælger i en ung alder at skifte en tilværelse i Danmark ud med en tilværelse i udlandet.

Det betyder, at der er mange unge danske fodboldtalenter, som er på kontrakt med udenlandske klubber rundt om i Europa. 

En af dem, er blandt andet den 15-årige angriber Chido Obi, som på nuværende tidspunkt spiller for Arsenals U18-mandskab. Og her imponerer det unge danske angrebstalent.

Indtil videre har Chido Obi scoret tre mål i sæsonens fire kampe for det unge Arsenal-hold, hvor danskeren har tilkæmpet sig en plads i startopstillingen.

Den flotte sæsonstart krydrede Chido Obi med to mål for det danske U17-landshold i holdets tre EM-kvalifikationskampe mod henholdsvis Litauen, Georgien og Østrig. Arsenal-angriberen har nu scoret flotte syv mål i ni kampe for det danske U17-landshold.

Det kunne altså godt tyde på, at den 15-årige dansker kunne gå en stor fremtid i møde, hvis han formår at udvikle sit niveau yderligere i London-klubben.

Og hvem ved, måske Chido Obi om nogle år både er fast mand for Arsenals Premier League-mandskab og en del af det danske landshold?

Det er selvfølgelig alt for tidligt at spå om den unge danskers fremtid, og der er også lang vej endnu for Chido Obi. Men det bliver uden tvivl spændende at følge med i angriberens karriere, og følge med i, om angrebstalentet kan formå at forløse sit store potentiale.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder