LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Onsdagens engelske rygter

Borussia Dortmunds flirt med Jadon Sancho fortsætter, en italiensk storklub er interesseret i Pierre-Emile Højbjerg, og så pønser en række klubber på at sagsøge Everton. Her følger onsdagens engelske rygter.
Sandsynligheden for at den 23-årige engelske kantspiller Jadon Sancho forlader Manchester United er stigende. Hans tidligere klub Borussia Dortmund er meget opsatte på at hente ham tilbage til Bundesligaen, hvor han havde en succesfuld tid inden skiftet til United i 2021. (Sky Germany)

Manchester United har Evertons 21-årige engelske forsvarsspiller Jarrad Branthwaite på deres liste over transferemner i januar-vinduet. (Mail)

Leeds, Leicster og Burnely har i fællesskab formuleret et brev til Evertons potentielle nye ejere 777 Partners, om at de vil sagsøge Everton, hvis de bliver fundet skyldige i at have brudt Premier Leagues regler for indkøb. (Mail)

Chelsea skulle være favoritter til at hente Napoli-bomberen Victor Osimhen næste sommer. Det formsvage London-mandskab har dog også luret på at hente Brentfords 27-årige angrebsprofil Ivan Toney samt Brightons talentfulde 18-årige angriber Evan Ferguson. (Caught Offside)

Tottenham vil overveje at sælge den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg, hvis de modtager et bud i omegnen af 241 millioner kroner. Juventus skulle angiveligt være i førerposition i forhold til at hente den 28-årige defensive midtbanekriger. (Gazetta Dello Sport)

”Spurs” følger desuden situationen omkring den 24-årige kantspiller Jota. Portugiseren skiftede fra Celtic til saudiarabiske Al-Ittihad i sommer-vinduet, men han er endnu ikke blevet registreret i klubben. (90 min)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder