LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Mandagens internationale rygter

Flere store Premier League-klubber jagter en brandvarm angriber, Barcelona ser ud til at lande en vigtig aftale med deres gigatalent, og Lionel Messi vil have en nuværende Real Madrid-spiller som ny holdkammerat. Læs om det og meget mere i dagens internationale rygter.
FC Barcelonas 16-årige guldfugl, Lamine Yamal, er meget tæt på at underskrive en ny treårig aftale med klubben, som blandt andet indeholder en frikøbsklausul på omkring 7,45 milliarder kroner.

London-klubberne Arsenal, Chelsea og Tottenham holder øje med den 22-årige mexicanske angriber fra Feyenoord, Santiago Giménez. (Fichajes)

Barcelona er åbne for at sælge klubbens tidligere stortalent Ansu Fati til næste sommer, efter den 20-årige angriber har afsluttet sit lejeophold i engelske Brighton. (Sport)

Lionel Messi har opfordret sin amerikanske klub, Inter Miami, til at skrive kontrakt med kroatiske Luka Modric fra Real Madrid. (Cadena Ser)

Den italienske storklub Juventus håber på at blive enige med klubbens franske midtbanespiller Adrien Rabiot om en ny treårig kontrakt, efter franskmanden afviste et skifte til Manchester United denne sommer. (Tuttosport)

Barcelona har åbnet forhandlinger med den brasilianske klub Corinthians om klubbens 18-årige midtbanespiller, Gabriel Moscardo, og ser angiveligt ud til at slå Chelsea i kampen om midtbanespillerens underskrift. (Sport)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder