Daniel Fisker

Lørdagens engelske rygter

Der er tilsyneladende større og større rift om den karantæneramte Ivan Toney, mens José Mourinho er interesseret i en gammel kending.
Den engelske midtbanespiller Emile Smith Rowe kan tænkes at forlade Arsenal, hvis ikke han får mere regelmæssig spilletid inden januar. (90min)

Wolverhampton, West Ham, Everton og AC Milan overvejer i øjeblikket at hente Paris Saint-Germains 21-årige angriber Hugo Ekitike. (L’Equipe)

Newcastle har sluttet sig til Arsenal, Tottenham, Manchester United og Chelsea i at vise interesse for Brentford-angriberen Ivan Toney, selvom Brentford tilsyneladende er fast besluttet på at sige nej til samtlige januar-bud. (i)

Manchester City og Chelsea er interesserede i Inter-venstrebacken Federico Dimarco. (Calciomercato)

Chelsea er fortsat håbefulde i forhold til, at den 21-årige forsvarsspiller Ian Maatsen, som ellers har kontraktudløb efter denne sæson, kommer til at underskrive en ny kontrakt. (Football Insider)

Chelsea-manageren Mauricio Pochettino har understreget, at han er nødt til at være mere involveret i klubbens transferbeslutninger. (Guardian)

Brighton er interesserede i Athletic Clubs 21-årige kantspiller Nico Williams. (Fichajes)

Flere klubber – heriblandt Manchester United, Liverpool, Brighton, West Ham, FC Barcelona og Ajax – holder et vågent øje med Royal Antwerps belgiske U21-landsholdsspiller Arthur Vermeeren. (Mundo Deportivo)

Manchester United er interesserede i Nice-forsvareren Jean-Clair og Bayer Leverkusen-forsvareren Edmond Tapsoba. (Fabrizio Romano)

AS Roma-træneren José Mourinho er interesseret i Tottenham-forsvareren Eric Dier, som spillede under ”The Special One”, da han var manager i Tottenham. (Mirror)

Den tidligere Manchester United-midtbanespiller Jesse Lingard mislykkede prøvetræning i West Ham kostede klubben dyrt i indkvarteringer og rejser. Den 30-årige midtbanespiller valgte ikke at slutte sig til ”The Hammers” og holder nu formen ved lige i saudiarabiske Al-Ettifaq, hvor Steven Gerrard er træner. (Mirror)