Michael Ehrhorn

Liverpool-profil fik særligt råd fra Klopp efter problemer

Darwin Nunez brændte utroligt mange chancer i sin første tid i Liverpool, men et råd fra Jürgen Klopp har hjulpet ham meget.
Det er ikke let at komme til Liverpool som ny spiller. Forventningerne er enorme, og særligt er de store, hvis du er angriber, der ventes at skulle score en del mål.

For Darwin Nunez var det svært i den første tid. Han var udskældt og misbrugte et hav af vilde chancer, men siden har han fået mere ro på, og nu ser det langt bedre ud.

Det skyldes en samtale med hans manager Jürgen Klopp:

"Han fortalte mig, at jeg skulle være mere rolig, når det kom til afslutningerne. Han ville gerne have mig til at tage et sekund mere, for hvis jeg skyder med vrede eller jeg stresser omkring det, så vil det gå dårligt. Hver gang," siger Darwin Nunez til Sky Sports.