Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Rivaliseringen fortsætter: Liverpool og Chelsea kæmper om stort angrebstalent

Liverpool og Chelsea var af flere omgange under sommerens transfervindue i hård konkurrence mod hinanden – nu kæmper klubberne endnu engang om samme spiller.
En af de store historier under dette års sommer-transfervindue var den hårde konkurrence mellem de store engelske klubber Chelsea og Liverpool.

Klubberne jagtede i flere omgange den samme spiller, og forsøgte på skift at overbyde hinanden i håbet om at sikre sig den pågældende spiller. Det var blandt andet tilfældet med Moisés Caicedo, som længe lignede en ny Liverpool-spiller, indtil Chelsea kaprede den daværende Brighton-spiller for næsen af Merseyside-klubben.

Nu ser det dog ud til, at klubberne igen jagter den samme spiller. Ifølge det tyske medie Bild, skulle Liverpool og Chelsea angiveligt begge være interesserede i Borussia Dortmunds tyske angrebstalent, Youssoufa Moukoko, som de ønsker at hente i januar-transfervinduet.

Mediet skriver desuden, at Dortmund vil kræve minimum 257 millioner kroner for Moukoko, da den 18-årige angriber har kontrakt med Dortmund indtil 2026.

Moukoko fik allerede debut for Dortmund som 16-årig, og er den yngste målscorer i Bundesligaens historie, da han scorede i en alder af blot 16 år og 28 dage.

Det tyske angrebstalent har allerede spillet 77 kampe for Dortmund, hvor han har leveret 13 mål samt 8 oplæg. Derudover er det indtil videre blevet til to landskampe for det tyske landshold.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER