Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Medie: United vil have La Liga-stjerne som erstatning for Onana

Manchester United skulle angiveligt været interesseret i Atlético Madrids mangeårige stjernemålmand, Jan Oblak.
Den camouranske målmand, André Onana, skiftede denne sommer til Manchester United fra Inter. Målmanden har dog ikke fået den bedste start i den engelske storklub, da Onana har været uheldigt involveret i flere af modstandernes scoringer.

Det kan nu muligvis få konsekvenser for den 27-årige målmand. Ifølge det spanske medie, Fichajes, skulle United nemlig være klar til at hente en målmand ind i januar-transfervinduet. Og denne målmand skulle angiveligt være Atlético Madrid-stjernen, Jan Oblak.

Den slovenske målmand har lige forlænget sin kontrakt i den spanske storklub til 2028, men ifølge Fichajes, skulle der være en frikøbsklausul i kontrakten som gør, at Atlético Madrid er forpligtet til at forhandle. Mediet skriver yderligere, at klubben ikke vil sælge Oblak for mindre end 50 millioner euro, som svarer til omkring 372 millioner kroner.

30-årige Oblak har spillet for Atlético Madrid siden sommeren 2014, hvor han skiftede til klubben fra Benfica. Siden da har Oblak spillet 398 kampe for klubben, hvor målmanden har holdt buret rent i hele 193 kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER