Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

PSG-præsident svarer Messi igen

Paris Saint-Germain-præsidenten Nasser Al-Khelaifi er ikke enig med Lionel Messi i, at den argentinske troldsmands VM-triumf ikke blev fejret.
Lionel Messi satte gang i en debat, da han tidligere på ugen påstod, at han ikke fik nogen former for anerkendelse i Paris Saint-Germain, da han vendte tilbage til den franske hovedstad som verdensmester.

Debatten bunder i, at Messi føler, at han var den eneste fra den argentinske VM-trup, som ikke blev anerkendt af sin klub.

Det er især Paris Saint-Germains fans, der er blevet vrede over Messis udtalelser, og nu understreger klubbens præsident, at Messi blev fejret, men at der var en særlig grund til, at der ikke blev gjort mere ud af festlighederne, end tilfældet var.

- Som alle så, fordi vi endda offentliggjorde en video, fejrede vi Messi til træning, og vi fejrede ham også privat, udtaler Nasser Al-Khelaifi ifølge Football Espana.

- Men vi er – med al respekt – en fransk klub. Det var for følsomt at fejre ham på stadion. Vi må respektere det land, han besejrede, hans holdkammerater på det franske landshold og vores fans.

Lionel Messi har i mellemtiden taget hul på et amerikansk eventyr i Inter Miami, hvor han – på trods af skadesproblemer – har leveret 11 mål og fem assists i 12 kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER