LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Søndagens engelske rygter

Karantæneramte Ivan Toney kan snart være fortid i Brentford, Manchester United forsøgte at bytte sig til Rasmus Højlund, mens der er rift om Aaron Ramsdale, som dog ikke har travlt.
Ivan Toney er parat til at forlade Brentford i januar. Klubben er villig til at forlade den 27-årige angriber, som i øjeblikket afsoner en karantæne på otte måneder for brud på de engelske væddemålsregler, hvis der kommer et bud, som svarer til Brentfords værdisætning på 515 millioner kroner. (Mirror)

Arsenal, Tottenham og West Ham holder alle et vågent øje med muligheden for at leje Ousmane Dembélé i Paris Saint-Germain. Den 26-årige kantspiller skiftede i sommerens transfervindue fra FC Barcelona til den franske hovedstadsklub. (Mirror)

Newcastles brasilianske midtbaneprofil Bruno Guimarães har mundtligt indvilliget i at forlænge sin kontrakt til 2028. (Sky Sports)

Manchester United prøvede at gøre adskillige spillere til en del af betalingen for Rasmus Højlund, heriblandt Donny van de Beek og Fred, men Atalanta var udelukkende interesseret i kontant afregning for den 20-årige dansker. (The Athletic)

Donny van de Beek har tiltrukket sig interesse fra Villarreal, efter han ikke længere er i kridthuset hos Manchester United. (Fichajes)

Manchester United har påbegyndt forhandlinger om en ny kontrakt med den 20-årige tuneser Hannibal Mejbri. (Express)

Tottenham-direktøren Daniel Levy er åben over for at sælge op imod 25 % af klubbens aktier. (Times)

Everton vil forsøge at genforhandle betingelserne vedrørende Dele Allis transfer fra Tottenham. Som det ser ud lige nu, kan ”The Spurs” se frem til at modtage 85 millioner kroner, når den 27-årige englænder, som netop er vendt tilbage fra et lejeophold i Besiktas, når 20 kampe for Everton. (Express)

West Bromwich optrapper efter sigende jagten på en ny ejer, fordi den kinesiske forretningsmand Guochuan Lai får efter at sælge klubben, inden året er slut. (Mail)

Chelsea og Bayern München er fortsat interesserede i at få fingrene i Arsenal-målmanden Aaron Ramsdale, som ikke længere er førstevalg hos ”The Gunners”. (Mail)

Ramsdale har dog ikke travlt med at tage stilling til sin fremtid. (Mail)

Manchester United, Liverpool og Arsenal er alle parate til at byde på Brentfords 21-årige højreback Aaron Hickey. (Mirror)

Brighton-angriberen Evan Ferguson besluttede sig for at blive hos ”The Seagulls”, fordi det var bedre for hans udvikling end at skifte til Manchester United, som udviste interesse for stortalentet i sommerens transfervindue. (Mirror)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder