Liverpool-nyindkøb: LFC er en af verdens største klubber
Liverpools nyindkøb Dominik Szoboszlai er glad for at spille for "The Reds" og udtaler, at han betragter Merseyside-klubben som en af verdens største klubber.
Liverpool spiller senere i dag mod West Ham United i Premier League.
Det ungarske nyindkøb Dominik Szoboszlai er formentlig at finde på holdkortet.
Den tidligere Leipzig-midtbanespiller udtaler til Liverpool Echo, at han er taknemmelig for at spille for "The Reds".
- Jeg har arbejdet virkelig hårdt for at blive Liverpool-spiller. Det er en kæmpe drøm.
- Jeg tror, de fleste fodboldspillere drømmer om at spille for Liverpool, som er en af verdens største fodboldklubber. Fansene, klubben, historien og de spillere, som jeg spiller med, gør, at det hele er en stor fornøjelse.
- Jeg vil skabe store ting her. Både i denne her sæson og flere år frem.
Szoboszlai står noteret for et enkelt mål hidtil i sin tid i det engelske. Han har spillet 6 kampe for "The Reds".