LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zass

Træt af keeper: PSG vil lave byttehandel med italiensk topklub

PSG skulle angiveligt overveje at sende Gianluigi Donnarumma til AC Milan og få Mike Maignan den anden vej, da den franske hovedstadsklub skulle være irriterede over, hvordan italieneren gebærder sig, når han har bolden ved fødderne.
Transferjournalisten Jonathan Johnson skriver i sin blog på The Daily Briefing, at PSG er irriterede over Gianluigi Donnarumma, fordi han ikke er god nok med bolden ved fødderne.

Det så man i sidste uge, hvor hans problemer med fødderne kostede PSG-mål i nederlaget mod OGC Nice på Parc des Princes.

Som følge af italienerens manglende evner med bolden skulle Luis Enrique overveje at bænke keeperen, og især er der forlydender om, at han ikke længere er en del af klubbens fremtidsplaner.

Den franske hovedstadsklub overvejer at sende Donnarumma tilbage til AC Milan og få Mike Maignan den anden vej.

Donnarumma fik debut for AC Milan som 16-årig, mens Maignan har fået store dele af sin fodboldopdragelse i PSGs ungdomsafdelinger.

Transfermarkt estimerer, at Maignan og Donnarumma koster det samme, nemlig 335 millioner kroner.

I så fald betyder det, at der ikke skal overføres penge den ene eller anden vej for at betale differencen på de to spillere.

Jonathan Johnson vurderer omvendt, at italieneren koster 372 millioner kroner, så det ville betyde, at AC Milan skal hoste op med 37 millioner kroner for at betale differencen på de to spillere.

Donnarumma kom til PSG i sommeren 2021 og har siden spillet 78 kampe for de franske mestre.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder