Onsdagens internationale rygter
Barcelona er på jagt efter et nyt midtbanetalent, David de Gea kan være på vej til at fortsætte karrieren i Spanien, mens Real Madrid og Paris Saint-Germain forsøgte at hente Kane i sommers. Læs om det og meget mere i dagens internationale rygter.
Arsenal er interesseret i at hente Dortmunds 19-årige offensivspiller, Jamie Bynoe-Gittens, til klubben. (Fichajes)
Boca Juniors håber at blive enige med klubbens argentinske forsvarsspiller, Valentin Barco, om en ny kontrakt, på trods af, at Premier League-klubben Brighton er blevet meldt interesseret i den 19-årige forsvarsspiller. (90min)
FC Barcelona meldes interesseret i Royal Antwerps midtbanespiller, Arthur Vermeeren. Den 18-årige belgier bliver spået til at være den næste Sergio Busquets. (90min)
AC Milan-ejer, Gerry Cardinale, mødtes med klubbens tidligere angriber, Zlatan Ibrahimovic, om en potentiel bestyrelsesrolle for den pensionerede tidligere svenske angriber. (Football Italia)
La Liga-klubberne Real Betis og Valencia er begge interesserede i at skrive kontrakt med den tidligere Manchester United-målmand, David de Gea, som fortsat er klubløs, efter han blev frigivet af den engelske storklub denne sommer. (Fichajes)
Den tidligere Bayern München-træner, Julian Nagelsmann, vil opsige en aftale med Bundesliga-klubben, som ville have givet ham op mod 146 millioner kroner, for at blive den næste tyske landstræner. (Bild)
Real Madrid havde lagt et bud på omkring 517 millioner kroner for Harry Kane, før den engelske landsholdsanfører skiftede til Bayern München denne sommer. Paris Saint-Germain skulle angiveligt også have forsøgt at hente Kane. (The Athletic)