Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Onsdagens engelske rygter

Tottenham har en tilbagekøbsklausul på Harry Kane, Manchester United forsøgte at hente et stort angrebstalent i sommers, mens der er interesse for Brentfords stjerneangriber. Læs om det og meget mere i dagens engelske rygter.
Brentfords danske cheftræner Thomas Frank siger, at han ville overveje at sælge klubbens engelske stjerneangriber, Ivan Toney, i januar-transfervinduet, hvis der kommer et bud, hvor beløbet er rigtigt. (Sky Sports)

Arsenal, Chelsea og Tottenham skulle angiveligt alle være interesserede i Toney, og Brentford skulle være villige til at sælge englænderen for et beløb på omkring 516 millioner kroner. (Mirror)

Aston Villa er i forhandlinger om at give klubbens engelske forsvarsspiller, Ezri Konza, en ny kontrakt. (Mail)

Den tidligere Chelsea-kaptajn, John Terry, er en del af en gruppe, der er interesseret i at købe en andel på 10 procent af klubben. Ejeren, Todd Boehly, skulle angiveligt være åben for idéen om, at der kommer nye investeringer ind. (Telegraph)

West Ham-angriberen, Michail Antonio, er ivrig efter at fortsætte sin karriere i West Ham, og han ønsker at underskrive en ny kontrakt med London-klubben. (Football Insider)

Tottenham-formand, Daniel Levy, har afsløret, at klubben har en tilbagekøbsklausul som gør, at klubben kan hente Harry Kane tilbage til klubben igen, hvis den engelske angriber skulle forlade Bayern München. (Football London)

Harry Kane ville i øvrigt have ventet til næste sommer med at skifte til Manchester United på en fri transfer, hvis han havde fået forsikringer på et skifte til Old Trafford. (Mail)

Manchester United fik et bud på omkring 430 millioner kroner for den 18-årige irske angriber, Evan Ferguson, afvist af Brighton denne sommer. (ESPN)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER