Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Udlånt dansker fra Galatasaray inden FCKs CL-debut: De får det svært i Tyrkiet

Den danske forsvarsspiller Mathias Ross forventer, at FC København får det svært, når de i morgen aften gæster Galatasaray i Istanbul i de danske mestres Champions League-åbner.
FCK spiller i morgen aften deres første Champions League-kamp i 23/24-sæsonen.

Det er første gang i klubbens historie, at københavnerne er med i et CL-gruppespil to år i streg.

Danske Mathias Ross kom til Galatasaray for et år siden og er nu at finde i NEC Nijmegen på lån.

Den danske forsvarspiller udtaler til TV3 Sport, at de danske mestre ikke skal regne med, at de får det nemt på Rams Park i morgen aften.

- Det bliver en stor opgave. Det er en svær udebane at spille på mod et rigtig godt hold, så det bliver helt sikkert en svær opgave. Men FCK har også et superstærkt hold, så jeg er sikker på, at det bliver en spændende og god kamp.

Forsvarsspilleren udtalte, at københavnerne kan forvente en svær udebane.

- Kulissen er i hvert fald noget andet end den, som de er vant til i Superligaen. Det er en del mere intens, hvor der er en masse piften.

Han udtaler, at når man møder Galatasaray, skal man være indstillet på, at de især i Istanbul vil frem over stepperne.

På den sidste tredjedel gør man alt for, at de offensive individualister får frie tøjler, så de kan levere varen for "Cimbom".

FCK og Galatasaray krydser klinger i morgen aften klokken 18:45.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER