Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Flere penge, tak: Tyskland skal give Nagelsmann bedre løn for at blive landstræner

Den tidligere Bayern- og Leipzig-træner er ikke tilfreds med den løn, han kan blive tilbudt som tysk landstræner og afventer et bedre tilbud af det tyske fodboldforbund, DFB.
Hvis det tyske fodboldforbund, DFB, vil have fingrene i Julian Nagelsmann, må de hoste op med et bedre tilbud på lønsiden.

Det skriver Kicker, som melder, at Nagelsmann er den store favorit til at overtage det ledige tyske trænersæde, som lige nu er Rudi Völlers på temporær basis.

Nagelsmann skulle ikke være interesseret i at overtage trænerhvervet som tysk landstræner, hvis ikke han får tilbudt en bedre løn.

Den tidligere Leipzig-træner får stadig løn af Bayern, da han ikke har fået sin kontrakt med klubben ophævet.

Den tyske toptræner får 52 millioner kroner om året af Bayern, mens han "kun" har fået tilbudt 30 millioner kroner af DFB for at stå i spidsen for "Die Mannschaft".

Nagelsmann skulle angiveligt have forsøgt at komme til en aftale, hvor de tyske mestre står for differencen, men den er man ikke gået med til i Bayern.

Flere tyske medier skriver, at hvis ikke Nagelsmann får jobbet, er Louis van Gaal en oplagt kandidat til at overtage det tyske trænersæde for Hansi Flick.

Tyskland er EM-værter næste år og ved allerede på forhånd, at de er havnet i gruppe A som topseedede.

Dermed spiller man åbningskampen ved næste års slutrunde på Allianz Arena i München den 14. juni klokken 21:00.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER