Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Søndagens engelske rygter

City vil udsætte kontraktforhandlinger med Kevin De Bruyne, Arsenal er tæt på at forlænge med stor midtbaneprofil, og så bliver Evertons nye ejere efterforsket. Her følger søndagens engelske rygter.
Manchester City vil udskyde deres kontraktforhandlinger med Kevin De Bruyne, til han er vendt tilbage fra sin langtidsskade. Den 32-årige belgiske midtbanestjerne har kontrakt med City indtil 2025, og ventes kampklar igen omkring december. (Star)

Arsenals 30-årige defensive midtbanespiller Thomas Partey kan muligvis blive solgt til januar, og Juventus bejler blandt andet til ghaneseren. (Football Insider)

Sheffield United overvejer at erstatte deres nuværende manager Paul Heckingbottom med deres tidligere manager Chris Wilder. Overvejelserne kommer ovenpå gårsdagens nederlag til Tottenham. (Mail)

Arsenal er tæt på at blive enige med deres store midtbaneprofil Martin Ødegaard omkring en ny kontraktforlængelse. Den 24-årige nordmand får angiveligt en fireårig kontrakt, som vil indbringe ham over 1,7 millioner kroner ugentligt. (Football Insider)

Everton er stadig meget opsatte på at hente Leeds’ italienske kantspiller Wilfried Gnonto, som de ikke lykkedes med at aflægge det rette bud på denne sommer. (Football Insider)

Conor Gallagher er i øjeblikket glad for at være i Chelsea, hvor han har fået godt med spilletid i Premier League-opstarten. Men Tottenham planlægger dog stadig at henvende sig på den 23-årige engelske midtbanespiller igen til januar. (Football Insider)

Everton er blevet overtaget af 777 Partners, og det kan nu vise sig at skabe problemer, da firmaet efterforskes i forhold til, at der er blevet rejst bekymring omkring selskabets investeringer i britisk basketball, hvor de blandt andet har været sent ude med at betale regninger til ligaen. (Telegraph)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER