Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Officielt: Sisto tager til Tyrkiet

Pione Sisto skifter til Alanyaspor i Tyrkiet, bekræfter FC Midtjylland på deres hjemmeside.
Pione Sisto kan ikke længere kalde sig FC Midtjylland-spiller.

Den midtjyske klub meddeler, at man er nået til enighed med Süper Lig-klubben Alanyaspor om et salg af den tidligere Celta-spiller.

Sisto fik comeback på Heden for tre år siden og er nu på vej til udlandet for anden gang i karrieren.

Siden forårssæsonen tidligere på året har Sisto været ude i kulden. Det nager FCM-sportschef Svend Graversen, der ikke desto mindre håber, at kantspilleren nok engang får karrieren på rette køl.

- Det er ingen hemmelighed, at vi er meget kede af og ærgerlige over Piones seneste forløb her i Midtjylland.

- Vi håber, at det her skifte kan være med til at få hans karriere tilbage på rette spor, og vi er tilfredse med, at vi har fundet en god løsning. Der skal lyde et stort held og lykke med fremtiden til Pione, som vi ønsker alt det bedste, udtaler Svend Graversen til klubbens hjemmeside.

Sisto har lavet 46 mål og 21 assists i 212 FCM-kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER