Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Nedlagde Frankrig i VM-finalen: Står til at blive træner for fransk storklub

Fabio Grosso er tæt på at kunne kalde sig Lyon-træner, skriver det franske medie L'Equipe.
Fabio Grosso nedlagde Frankrig i VM-finalen i 2006, hvor Italiens femte straffespark blev det afgørende spark, efter David Trezeguets straffe ramte overliggeren.

Grosso har tidligere spillet to sæsoner i Lyon som venstreback, og noget tyder på, at han skal tilbage igen til den østfranske klub.

L'Equipe skriver, at han nu er favorit til at tage over for Laurent Blanc, efter man har været sat i forbindelse med Frank Lampard, Graham Potter, Gennaro Gattuso, Marcelo Gallardo, Oliver Glasner og Bruno Lage.

Lyon skulle have taget kontakt til de fleste førnævnte kandidater, som alle har takket nej til det brandvarme sæde i Frankrigs tredjestørste by. Især Gattuso har man været i forhandlinger med, men han har ikke været interesseret i at overtage tøjlerne.

Derfor er Grossos navn nu oppe at vende, og italieneren er ikke uinteresseret i tjansen som "OL"-træner, selvom tålmodigheden ikke skulle være stor i klubben.

Lyon møder i weekenden Le Havre hjemme på Groupama Stadium.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER