Barca vil have ham i fremtiden:
15-årig senegaleser på vej til fransk topfodbold
Af Daniel Zass

Ritzau-Scanpix |
Den 15-årige vestafrikaner skrev sig dermed ind i historiebøgerne, da han er den yngste debutant nogensinde for Senegals landshold.
Nu er der forlydender om, at kantspilleren skal til fransk fodbold og tørne ud for FC Metz, der ifølge transfereksperten Fabrizio Romano vil have ham.
Italieneren skriver på sin Twitter:
- Amara Diouf blev den yngste spiller nogensinde til at spille for Senegal. Født i 2008 var han 15 år og 94 dage gammel i sin debut mod Rwanda, lørdag den 9. september 2023.
- En venstre kant fra Génération Foot, som producerede Sadio Mané.
- Han skifter til Metz. Man er allerede nået til enighed om en aftale for fremtiden.
Senegalesiske medier skriver, at Barcelona har forhørt sig i Metz, om "Blaugrana" kan have fortrinsret på kantspilleren, hvis man finder ham interessant på et tidspunkt i fremtiden.
Det franske mandskab skulle ikke være afvisende over for ideen.
Manchester United og Arsenal skulle tidligere have udvist interesse i hurtigløberen.