Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Søndagens engelske rygter

Dortmund overvejer at hente gammel kending i Manchester United, City-profil ønsker mere regulering af den store tilstrømning til Saudi-Arabien, og Chelsea har udset sig tre angrebsemner. Få søndagens engelske rygter her.
Borussia Dortmund overvejer at gå efter deres tidligere offensive profil Jadon Sancho. Den 23-årige englænder har ikke oplevet meget succes hos Manchester United, og Dortmund vil således gå efter ham til januar, hvis han ikke kommer tættere på spilletid i United. (Sun)

Arsenal har planer om at fortsætte dialogen med deres norske midtbanekreatør Martin Ødegaard omkring en ny kontraktforlængelse. (Fabrizio Romano)

Manchester Citys spanske midtbaneanker Rodri mener, at fodboldmyndigheder burde gøre noget for at få kontrol over den store udvandring af spillere til den saudiarabiske liga. (Sky Sports)

Chelsea ønsker at forstærke sig på angrebspositionen til januar, og ”The Blues” har linet tre forskellige kandidater op. Der er tale om den i øjeblikket suspenderede Brentford-angriber Ivan Toney, Aston Villas Ollie Watkins samt Benjamin Sesko fra RB Leipzig. (Givemesport)

Newcastle vil drøfte en kontraktforlængelse med deres 31-årige schweiziske forsvarsspiller Fabian Schär. (Football Insider)

Liverpool vil igen forsøge at hente den 20-årige brasilianske midtbanespiller Andre fra Fluminense i januars transfervindue. (ESPN)

Sheffield United overvejer at hente den 33-årige ghanesiske angriber Andre Ayew, som i øjeblikket kan hentes transferfrit, efter at hans kontrakt udløb i Nottingham Forest. (Teamtalk)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER