Fredagens engelske rygter
Af Rasmus Arvad Christensen

Den engelske offensive midtbanespiller, Jesse Lingard, var klar til at spille for West Ham i en venskabskamp bag lukkede døre mod Ipswich. West Ham overvejede nemlig, om de skulle tilbyde den tidligere Manchester United-spiller en kontrakt. (Mail)
Fulham er i forhandlinger med den engelske midtbanespiller, Harrison Reed, om en ny kontrakt. Fulham har angiveligt afvist et sent bud på omkring 26 millioner kroner fra Wolverhampton for den 28-årige midtbanespiller. (Evening Standard)
Premier League-klubben, Bournemouth, afviste et sent bud på omkring 173 millioner kroner for den engelske forsvarsspiller, Lloyd Kelly, denne sommer. Tottenham kan få konkurrence fra Liverpool og Newcastle i forhold til at hente englænderen til januar. (90min)
Arsenal håber på, at de kan blive enige i forhold til Nicolas Pépé om et skifte til Tyrkiet, hvor Besiktas og Trabzonspor efter sigende skulle være interesseret i den 28-årige offensivspiller. (Evening Standard)
Liverpool afgav angiveligt et bud på omkring 869 millioner kroner for Newcastle-spilleren, Bruno Guimaraes, lige før sommerens transfervinduet lukkede. (AS)