LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zass

Vanvittigt: Klubansat spytter på gammel spiller

Bølgerne gik højt i Casablanca søndag aften, da Raja Casablanca tog imod FAR Rabat. Raja-talsmand Abdelilah Idrissi Ibrahimi spyttede på FAR Rabat-spilleren Zakaria El Habti.
De marokkanske mestre fra FAR Rabat besøgte søndag aften den marokkanske traditionsklub Raja Casablanca i et hedt opgør, hvor der var tænding på, på og uden for banen.

Inden kampen var der rejseforbud mod medrejsende fans fra Rabat, der ikke fik tildelt et udebaneafsnit i Casablanca.

Fans fra Rabat var taget til Casablanca, hvor de blev mødt med sten, der medførte personskader, som efterlod flere sårede, herunder en i kritisk tilstand.

På stadion var der en flot kulisse det meste af kampen, men undervejs var der også indbyrdes slagsmål på langsiden, TV-kameraet var rettet mod.

Men der var mere at skrive om.

Den tidligere Raja-spiller Zakaria El Habti blev udvist i kampens overtid og gik ned mod spillertunnellen.

Her blev han mødt af en regn af vandflasker af hjemmeholdets fans og en gammel kending i form af klubbens talsmand Abdelilah Idrissi Ibrahimi, som råbte ad sin tidligere kollega.

Talsmanden blev holdt tilbage og spyttede efter den tidligere Raja-spiller.

Du kan se hændelsen her:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder