Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Søndagens engelske rygter

Galatasaray meldes interesseret i to forskellige Premier League-midtbanespillere, mens Manchester City vil forgylde Erling Haaland.
Manchester City er klar til at tilbyde Erling Haaland en løn på omkring 5,2 millioner kroner om ugen, hvis nordmanden forlænger sin aftale med klubben, da de forsvarende engelske mestre forsøger at forhindre Haaland i at skifte til Real Madrid eller saudiarabisk fodbold. (Daily Star)

Jürgen Klopp håber, at Liverpool vil afvise et potentielt tilbud på omkring 1,7 milliarder kroner fra Al-Ittihad for klubbens egyptiske stjerne, Mohamed Salah. Liverpool-træneren er meget interesseret i at beholde Salah resten af denne sæson. (Mirror)

Galatasaray fortsætter forhandlingerne med Manchester United om en aftale om at hente den hollandske midtbanespiller, Donny van de Beek. Den tyrkiske klub har indtil videre fået afvist, det lånetilbud som klubben har afgivet. (Mail)

Den tyrkiske storklub er angiveligt også interesseret i danske Pierre-Emile Højbjerg. Det tyrkiske transfervindue er stadig åbent, så Galatasaray kan stadig nå at hente spillere til klubben. (Ajansspor)

Manchester City mislykkedes med sit forsøg på at hente Crystal Palace-spilleren Eberechi Eze på den sidste dag af transfervinduet. Citys bud var angiveligt på omkring 522 millioner kroner, mens Crystal Palace ville have omkring 696 millioner kroner for englænderen. (Mirror)

Tottenham kan blive enige med Hugo Lloris om at afslutte den franske målmands aftale med klubben et år før tid efter den 36-årige franskmand ikke formåede at sikre sig et skifte inden transfervinduet lukkede i. Målmanden var ellers angiveligt blevet tilbudt et skifte til Newcastle, mens også Nice var interesseret i Lloris. (Football Insider)

Den engelske angriber, Andre Gray, som tidligere har spillet i Luton, Brentford, Burnley og Watford, bliver fulgt af en række forskellige Championship-klubber, efter den 32-årige angriber forlod den græske klub Aris Saloniki. (Football Insider)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER