Fodbold nyheder

Nyt bud:
London-klub tættere på tidligere FCN-profil

Af Daniel Zass

West Ham er ude efter Ajax-kanten Mohammed Kudus, som den engelske hovedstadsklub er villig til at hente for 385 millioner kroner. Man har fået første bud afvist på 310 millioner kroner.
Article image
West Ham har fået en godkendt sæsonstart med fire point ud af seks mulige, efter man tog point i Bournemouth i sæsonåbneren og efterfølgende besejrede Chelsea hjemme på det olympiske stadion i London.


Her til aften skriver Fabrizio Romano og The Athletic, at mandskabet fra Østlondon vil have fingrene i Mohammed Kudus, der tidligere har spillet for FC Nordsjælland.

Kudus tørner til daglig ud for Ajax, og den hollandske hovedstadsklub skulle angiveligt have informeret englænderne om, at man er villig til at sælge ghaneseren for 385 millioner kroner.

Det fik West Ham ikke en lang næse af.

Onsdag meldte Sky Sports, at Ajax afslog West Hams bud på 310 millioner kroner på hurtigløberen.

Kudus tilbydes en femårig kontrakt med option på yderligere et år.

Tidligere har klubber som Chelsea og Brighton været kædet sammen med hurtigløberen.

Kudus har lavet 24 mål og 12 oplæg i 86 kampe for Ajax.

Mere om Mohammed Kudus

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik