FCK-ejer om Højlund-skifte: Igen viser FCKs talentafdeling sit værd
FCK-ejer Lars Seier skriver på sin Facebook, at klubbens talentafdeling igen har vist sit værd efter salget af Højlund til United fra Atalanta.
Rasmus Højlund er skiftet til Manchester United som den dyreste danske spiller nogensinde og har underskrevet en femårig kontrakt med "De Røde Djævle."
Angriberen har en fortid i FCK, og københavnernes medejer Lars Seier Christensen skriver på sin Facebook, at han er glad på Højlunds vegne og roser klubbens talentafdeling.
Nedenfor kan du se, hvad Seier har skrevet på sin Facebook.
- Hjertelig tillykke til Rasmus Højlund. En enestående kometkarriere, han har præsteret.
- Endnu engang viser FCKs talentafdeling sin store værdi. Burde klubben have holdt fast i ham længere tid, spørger nogle fans?
- Nogle gange skal der nye udfordringer og mere spilletid til, for at man kan folde sit talent ud til fulde, og det giver FCKs akademi også mulighed for, når det ikke opfyldes helt inden for egne rækker. Der er nu engang kun plads til elleve spillere på et fodboldhold, og der må nødvendigvis foretages en hård prioritering ud fra de til enhver tid gældende forhold og vurderinger.
- Det er derfor en del af gamet, at nogle af vores talenter foldes fuldt ud i andre klubber, men de kommer med en uddannelse og kultur fra FCK, som talentafdelingen kan være stolte af at have været en del af.
- Rasmus Højland er et fremragende eksempel på dette og han har taget de chancer, han har fået. Nu træder han ind på et højt plan på den største scene i verden.
Det bliver meget spændende at følge hans videre færd, og jeg ønsker ham al mulig held og lykke på rejsen.
Højlunds stats i Atalanta og Sturm Graz ser således ud:
10 mål og 4 oplæg i 34 Atalanta-kampe.
12 mål og 4 oplæg i 21 Sturm Graz-kampe.