PL-klub melder sig ind i jagten på Mæhle
Af Daniel Zass
Premier League-klubben Bournemouth har meldt sig ind i jagten efter Atalanta-backen Joakim Mæhle, som også er i Wolfsburgs søgelys.

Tidligere har klubber som Tottenham, West Ham og Marseille været nævnt som muligt interesserede i backen, men nu er der for alvor to hold ude efter danskeren.
Det skriver Fabrizio Romano på sin Twitter.
- Er fortalt, Bournemouth dyster med Wolfsburg i kampen om Joakim Mæhle fra Atalanta - forhandlinger er i gang, og begge klubber vil have ham.
- Der tales om en pris på 90 millioner kroner.
Joakim Mæhle kom til Atalanta i januar 2021.
Siden da har han spillet 96 kampe for Bergamo-klubben. Det har kastet seks mål og syv oplæg af sig.