Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

West Ham med nyt, forhøjet bud på Maguire

West Ham har på ny budt på Harry Maguire. Denne gang har London-klubben budt 260 millioner kroner, 86 millioner kroner mere end sidst.
I går spillede Manchester United mod Athletic Bilbao i Dublin, hvor Harry Maguire lavede en assist i Uniteds eneste mål i kampen.

Det var Pellistri, der opsnappede Maguires hovedstødsaflevering og sikkert eksekverede fra kanten af feltet.

Men selvom Maguire spillede hele kampen i går, er det ikke ensbetydende med, at han er en del af The Red Devils' fremtidsplaner.

Sky Sports skriver her til aften, at forsvarsspilleren kan være på vej til West Ham United. London-klubben er kommet med et forbedret bud på forsvarsspilleren, da de denne gang lægger 86 millioner kroner mere end sidst.

David Moyes' tropper har smidt i alt 260 millioner kroner efter forsvarsspilleren.

Det er ikke til at sige, om Manchester United vil acceptere buddet. De fleste forlydender går på, at United er indstillede på at sælge, men kun til den rette pris.

Transfermarkt vurderer, at forsvarsspilleren koster 150 millioner kroner.

Maguire har kontraktudløb med "De Røde Djævle" i sommeren 2025.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER