Medie:
Harry Kane har spillet sin sidste kamp for Tottenham
Af Daniel Ehmsen

Ifølge Christian Falk fra Bild, så er en handel mellem Bayern München og Tottenham nært forestående. Ledelsen hos de tyske mestre har talt meget åbenmundet om Harry Kane, og nu ser det ud til, at de snart kan præsentere deres drømmespiller. Falk skriver, at Harry meget vel kan have spillet sin sidste kamp for Tottenham.
Ifølge Falk’s oplysninger, så skal aftalen mellem de to klubber lukkes i London i morgen, hvor Bayern München sender flere folk fra topledelsen til et møde med Daniel Levy. Levy har fornyligt fået en klar besked fra Joe Lewis, der er ejer af Tottenham. Enten skal Kane forlænge sin kontrakt med Tottenham og ellers skal han sælges denne sommer.
Meget tyder derfor på, at der skal findes en løsning på mødet mellem Bayern og Tottenham i morgen. Christian Falk har også opsnappet en pris, han mener, at Levy er klar til at sælge Harry Kane for. Prisen skulle lyde på omkring 100 millioner pund - svarende til 869 millioner danske kroner.