Transferduel: To klubber klar til at byde 745 millioner kroner for Harry Kane
Det begynder at spidse til i kampen om den engelske angriber.
Tottenhams Harry Kane har været en af de spillere, der har været skrevet allermest om i dette transfervindue. Snakken omkring den engelske landsholdsanfører kommer nok heller ikke til at forstumme lige foreløbigt.
Tottenhams ejer, Joe Lewis, har ifølge adskillige engelske medier heriblandt Mail Sport, fortalt Daniel Levy, at der er to muligheder for Harry Kane. Enten så forlænger han sin kontrakt med Tottenham og ellers så SKAL han sælges denne sommer. Meget tyder på, at Kane ikke ønsker at forlænge sin kontrakt, og derfor er et skifte væk fra Tottenham tættere på end nogensinde.
Der bliver sat endnu mere ild til rygterne omkring Harry Kane, når både Bild og Ben Jacobs rapporterer, at Bayern München er klar med et tredje bud på Harry Kane. Ifølge Ben Jacobs, så kommer buddet til at ligge på omkring 745 millioner kroner.
Derudover melder Jacque Talbot fra Football Transfers og Jamie Jackson fra The Guardian, at også Manchester United overvejer at sende et bud af sted til London-klubben. Ifølge Jamie Jackson, så skulle Manchester United ikke være skræmt af prisen på Harry Kane.