Fodbold nyheder

Vildt:
Mere end fem klubber er i kontakt med PSG for at hente Mbappé

Af Daniel Ehmsen

Interessen i den franske superstjerne er massiv.
Article image
Det er formentlig de færreste der ikke har fulgt udviklingen i sagen omkring Kylian Mbappé. Det startede med, at den franske stjerne ikke overholdt en deadline for, hvornår han skulle have meddelt den franske storklub, om han vil forlænge sin nuværende kontrakt, som udløber til næste sommer. Derefter er Mbappé blevet udeladt fra den trup, der skal på “preseason-tur”.


Efterfølgende har der både været rygter om et skifte til Real Madrid og Saudi-Arabien. Nu melder Sky Sports, at der er mere end fem klubber, der har kontaktet PSG i håbet om at kunne sikre den 24-årige stjerne.

Tidligere er klubber som Chelsea og Tottenham også blevet nævnt som konkrete hold, der har forhørt sig omkring franskmanden. Det skal siges, at der naturligvis er lang vej fra en forespørgsel til en transfer, men Mbappé skal i hvert fald ikke frygte, at han får svært ved at finde en klub fremover.


Mere om Kylian Mbappé

Mere om Paris SG

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik