Lørdagens engelske rygter
Af Daniel Ehmsen

Ritzau-Scanpix |
Atalanta vil ikke sænke deres værdiansættelse af Rasmus Højlund, som lyder på 740 millioner kroner. Højlund jagtes intensivt af Manchester United. (Mail)
Fiorentina har endnu ikke modtaget noget bud på Sofyan Amrabat fra Manchester United trods rygter derom. (Metro)
Kyle Walker nærmer sig et exit fra Manchester City for at skifte til den tyske storklub Bayern München. (Sky Sport)
Crystal Palace føler sig overbeviste om, at deres stjerne Wilfred Zaha underskriver en ny aftale på trods af interesse fra Saudi-Arabien. (Telegraph)
Manchester City presser på for at få et svar fra Bernardo Silva, efter den engelske storklub har tilbudt ham en ny kontrakt, hvor han kommer til at tjene godt 2,5 millioner kroner i ugen. (Mirror)
Monaco har fået to bud på Mohammed Salisu fra Southampton afvist, og derfor vælger den franske klub måske at vente til januar, hvor de kan forhandle om en fri transfer i stedet. (Mail)
Newcastle er tæt på at hente Tino Livramento fra Southampton. (Chronicle Live)