Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Kent Christensen

Gundogan: Pep havde nok håbet, at vi ville forlade klubben sammen

İlkay Gündoğan har spillet i Manchester City siden 2016 - nu forlader han klubben til fordel for FC Barcelona.
Manchester City har spillet en nærmest perfekt sæson - det er blevet til en 'The Treble'-triumf, hvor man samtidig vandt Champions League for første gang i klubbens historie. Det kunne ikke have været meget bedre. En stor del af succesen skyldes den enormt brede trup, som klubben har. Nu er klubben dog blevet en mand mindre, da İlkay Gündoğan skifter til FC Barcelona.

Efter Sergio Busquets afsked min sin barndomsklub, så har FC Barcelona manglet en mand på midtbanen - der gik ikke længe, før den 32-årige tysker tog den plads. İlkay Gündoğan har efter sigende haft et supertæt forhold til sin tidligere manager, Pep Guardiola, der også har en fortid hos FC Barcelona, og i et interview med fortæller han om forholdet:

- Jeg glemmer aldrig, da jeg fik en knæskade i slutningen af sæsonen med Dortmund i 2016, hvor jeg blev nødt til at blive opereret. Jeg var meget bekymret for, at Manchester City ville bakke ud af handlen. Så ringede Pep og fortalte, at de ville vente al den tid det ville tage, før jeg blev klar igen. Jeg tror, Pep håbede, at vi ville komme til Manchester City sammen, og forlade klubben sammen, men jeg ved, at han forstår min beslutning. Jeg er sikker på, det hjælper, at det er hans barndomsklub, jeg skifter til.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER