Fodbold nyheder

Crystal Palace snupper spiller gratis fra liga-rival

Af Jannich Jønch

Den colombianske midtbanespiller, Jefferson Lerma, skifter til Crystal Palace på en fri transfer.
Article image
Crystal Palace har på klubbens egen hjemmeside offentliggjort, at man har hentet den colombianske spiller Jefferson Lerma på en fri transfer, da hans kontrakt med liga-rivalen, Bournemouth, udløber den 30. juni, og derfor tiltræder han London-klubben den 1. juli. Han blev kåret til sæsonens spiller i Bournemouth i den netop overståede sæson.


- Jefferson er en stærk tilføjelse til vores trup. Han har vist gode præstationer på Premier League-niveau, og hans kamplystne og konkurrencedygtige natur vil gøre ham populær hos Palace-fansene. Vi ser frem til at byde ham velkommen til klubben den 1. juli som forberedelse til vores 11. sæson i træk i Premier League, udtaler formanden for klubben, Steve Parish.

Jefferson Lerma kom til Bournemouth tilbage i 2018 fra Levante, og har nået at spille 184 kampe for ‘The Cherries’, og den netop overståede sæson blev hans mest målrige med fem mål.

- Jeg er meget glad og begejstret for denne nye mulighed. Crystal Palace har gode spillere og et godt hold, og jeg vil gerne hjælpe med ethvert mål, klubben har næste sæson, siger Jefferson Lerma.

Lerma skriver under på tre-årig kontrakt med ‘The Eagles’.



Mere om Jefferson Lerma

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik