Medie:
Braithwaite er ønsket i Valencia
Af Tobias Bundgaard Christensen
Den danske landsholdsspiller kan måske forlænge tilværelsen i den bedste spanske række.

Ifølge Fichajes er Martin Braithwaite sammen med fem andre spillere nemlig ønsket i Valencia hurtigst muligt. Angiveligt bliver det på en lejeaftale, hvis aftalen kommer i hus. Espanyol kan nemlig få problemer med at betale danskerens løn. Valencia overlevede sæsonen i La Liga trods stor fare for nedrykning. De endte på en skuffende 16. plads.
På trods af nedrykningen spillede Martin Braithwaite en positiv rolle for Espanyol i denne sæson. På 31 kampe blev det til 10 mål og to assist for den danske angriber. I næste sæson kan han måske bidrage til Valencias angreb, hvis der er hold i rygterne.