Fodbold nyheder

Breaking:
Messi skifter til MLS-klub

Af Tobias Bundgaard Christensen

Den argentinske troldmand har allerede fundet sig en ny klub. Det melder flere internationale medier.
Article image
Lionel Messi har for ganske kort tid siden sagt farvel til PSG. Siden da har rygterne om den argentinske verdensmesters nye klub været mange. Han blev især rygtet til den saudiarabiske liga, hvor han kunne tilslutte sig navne som Cristiano Ronaldo og Karim Benzema. I stedet er valget faldet på den amerikanske MLS. Det melder BBC.


Messis nye arbejdsgiver er Inter Miami, og med aftalen følger samarbejder med brands som Adidas og Apple. Det er angiveligt ting som dette, der især har lokket Messi mod den amerikanske liga. Lionel Messi var ellers opsat på at vende tilbage til Barcelona til sommer, men det satte Financial Fair Play-reglerne en stopper for.

Den argentinske troldmand forlod Barcelona i 2021 efter 21 år i klubben grundet klubbens finansielle problemer. Efterfølgende blev det til et mindre succesfuldt ophold i PSG, der ikke gik, som begge parter havde ønsket det. Nu byder fremtiden på et nyt eventyr i den amerikanske MLS for Inter Miami.


Mere om Lionel Messi

Mere om Paris SG

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik