Fodbold nyheder

Jorge Messi efter møde med Barcelona-præsident: Leo vil tilbage!

Af Daniel Ehmsen

Lionel Messis far og FC Barcelona har i dag holdt et møde, hvor Messis fremtid blev diskuteret.
Article image
Transfersagaen om Lionel Messi har kørt længe, men nu kan der måske snart komme klarhed over hvor den lille argentiner skal spille fremadrettet. Messi fortalte i sidste uge, at han ikke kommer til at fortsætte i PSG, når hans kontrakt udløber denne sommer. Det har fået gang i rygterne om hvor den 35-årige verdensstjerne skal spille de næste sæsoner.


Flirten mellem Barcelona og Messi har været igang længe, hvor særligt Barcelona-lejren i form af både Laporta og cheftræneren, Xavi, åbent har fortalt, at Messi er velkommen. Nu har Messis far og agent, Jorge Messi, holdt et møde med Laporta, i Laportas eget hus, hvor muligheden for at vende “hjem” til Barcelona blev diskuteret. Efter mødet sagde Jorge Messi følgende til Toni Juanmartí:

- Leo ønsker at vende retur til Barcelona, og jeg vil elske at se ham tilbage i Barca.

- Barcelona skiftet er en mulighed, det er helt sikkert.

Det ligner dermed mere og mere, at Messi vender retur til Barcelona, hvis den spanske storklub kan få kontrakten til at være indenfor FFP’s regler.


Mere om Lionel Messi

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik