Lørdagens internationale rygter
Der er gang i rygtemøllen op til sommerens transfervindue.
Ilkay Gundogan er tæt på en aftale med Barcelona. Den catalanske storklub har tilbudt en kontrakt, der varer tre år. (Sport)
Bayern München har ikke opgivet håbet for at få Declan Rice til klubben. De har mødtes med ham i London, og de forbereder et officielt tilbud. (Sky Sports Germany)
Bayern München er stadig interesserede i Dusan Vlahovic, der er rygtet væk fra Juventus grundet et dårligt forhold til cheftræneren, Massimiliano Allegri. Bayern kommer højst sandsynligt til at kæmpe med Manchester United om serberens underskrift. (Nicolo Schira)
Barcelona er selvsikre på, at deres finansielle planer snart bliver godkendt af La Liga. Det vil give dem grønt lys til at starte deres transferplaner. Her er den helt store plan at hente Lionel Messi tilbage til klubben. (90min)
Karim Benzema bliver i Real Madrid i det sidste år af kontrakten på trods af rygter om et skifte til Saudi-Arabien til sommer. (Marca)
Saudiarabiske klubber er allerede begyndt at byde sig til hos Sergio Ramos, der er fortid i PSG til sommer. (Fabrizio Romano)
De saudiarabiske klubber er også ude efter N’Golo Kanté, men de får konkurrence fra PSG. (90min)
Real Madrid er stadig interesserede i Chelseas Kai Havertz. Torsdag mødtes parterne for at diskutere et sommerskifte. (Mundo Deportivo)
Randal Kolo Muani har tilbudt sig selv til Real Madrid. Den 24-årige franskmand forsøger at sikre sig et skifte til sommer. (Marca)
Benfica og Inter er interesserede i 34-årige Jordi Alba, der forlader Barcelona. (Marca)