Fodbold nyheder

Serie A-giganter kredser omkring Leeds-profil

Af Andreas Wohlers-Herbert

Efter at nedrykningen til The Championship blev en realitet for Leeds i sidste uge, er Europas topklubber begyndt at sværme omkring Leeds´ profiler, og især en af dem tiltrækker sig stor interesse fra klubber i Italien og England.
Article image
Det står klart, at Leeds får svært ved at holde på klubbens profiler, nu hvor Yorkshire-mandskabet skal en tur ned i den næstbedste engelske række. Det er naturligvis også gået op for andre klubber i Europa, og især den unge italiener Wilfried Gnonto er et varmt navn blandt de store hajer på det europæiske transfermarked.


De store hold fra Serie A skulle nemlig være klar til at kæmpe om kantspillerens signatur, når transfervinduet åbner i juni. Dog skulle der også være interesse fra nogle af de store hold i England, og især Mikel Artetas Arsenal meldes yderst interesseret i italieneren.

Den 19-årige Leeds-spiller optrådte i denne sæson 24 gange i Premier League, hvor det blev til to scoringer og fire assists, og spilleren med de ivorianske rødder står også allerede noteret for ti kampe for det italienske landshold.


Mere om Degnand Wilfried Gnonto

Mere om Leeds

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik